Faktisk var jeg pokkers træt af det, da to gange tre hundrede siders eventyr for børn lå foran mig. Læses skulle de, for man kan jo ikke lave et interview med forfatter Marianne Slot uden at have læst hendes bøger.
Så jeg kløede på med først "Landet der græder" og siden "Natten er sort", som netop er udkommet. Og jeg blev overrasket. Min skepsis over at skulle tygge de to moppedrenge af et par børnebøger igennem blev gjort frygtelig til skamme. Kaffen ved siden af mig blev kold, og øjnene slap ikke siderne, før jeg nåede sidste punktum.

For der er bestemt ikke noget sjuppende sødsuppe over Marianne Slots eventyrverden. Et velsmurt sprog sætter fra første færd handlingen på skinner, og så kører det ellers derudad i et tempo, hvor selv den mest utålmodige barnesjæl klistrer fast i forventningens glæde over, hvilke prøvelser vi nu skal igennem sammen med eventyrets aktører.

Åbner øjnene
I første bog rider prins Salino ud for at befri en stakkels indespærret prinsesse.
Undervejs kæmper han mod en uhyggelig drage, farlige røvere og en ond kæmpe. En troldkvinde blander sig og pludselig kommer eventyret også til at handle om hæslige løgne, farligt bedrag, sult og grusom undertrykkelse.I "Natten er sort" vender Salino hjem med prinsessen. Kongen og dronningen planlægger bryllup for de to, men den er Salino ikke med på. Han går sine egne veje for at få pigen Asnata, som han elsker. Undervejs forsøger han at få forældrene til at åbne øjnene for de ubehagelige ting, der foregår lige under deres egen næsetip, og han er nødt til at tage opgøret med den vanvittige sorte ridder og hans folk, der terroriserer landet.

Kom så med fortsættelsen
Bøgerne er befolket med personer, der marcherer lige ind i hjertekulen på én, når man læser.
Man kæmper med prinsen, føler med den lille umiddelbare forældreløse dreng, Lajsato, rynker på næsen af den forfinede, snobbede prinsesse, ønsker de onde ad Pommern til og krydser fingre for de børn og unge, der gør fælles front mod uretfærdigheden.
Kan man lide Astrid Lindgrens "Brødrene Løvehjerte" og "Ronja Røverdatter", så vil man også kunne lide fortællingerne om prins Salino.
Desværre for os utålmodige sjæle ender bogen "Natten er sort" med at lægge op til endnu mere spænding. Og så er der altså uendelig laaaang tid til efteråret, hvor vi får fortsættelsen!!
                                                                                                                                                            cbra


Denne anmeldelse er fra d. 29/3 – 03.
Fortsættelsen ”Blodigt guld” er netop udkommet.

< - - Tilbage.