| Vikingeblod 1-5 |
| Om serien "Vikingeblod 1-5": "Vikingeblod" er fortællingen om høvdingesønnen Hauge, fra han som stor dreng oplever overfaldet på hans by, til han som voksen er på plyndringstogt i England. Sammen med Hauge oplever vi gravlæggelsen af hans far og ofringen af en træl, farefulde handelsrejser til både Skiringssal, Island og Hedeby, den uundgåelige blodhævn, bygningen af et nyt skib, misvækst og sult, og ikke mindst mødet med en ny, mærkelig tro på kun én gud. Men det er også historien om stærke venskaber og stor kærlighed, grumt had og indædt misundelse, livsfarlige fødsler og skæbnesvangre kampe. "De flotte tegninger og forfatterens måde at skrive på gør, at bøgerne bliver sjove og spændende at læse. Det var serien "Vikingeblod", der gav mig lyst til at læse bøger." |