af Marianne Slot
Illustreret af Jens Rosing
Et forårstegn
Jakob er på vej hjem fra skole.
Solen skinner, og det glimter i sneen.
Han bliver næsten blændet.
Han skynder sig,
fordi hans mor venter på ham.
Det er vaskedag,
så Jakob skal hente vand til hende.
Pludselig standser han.
Hvad er det?
En lyd, han ikke har hørt længe.
Men han kender den:
Det er sne-spurven!
Hvor mon den er?
Lyden kommer oppefra.
Han kikker op - og får øje på den:
Højt oppe på et tag sidder den og synger.
Jakob smiler.
Nu er det forår!
,,Anaana! Mor! Snespurven er kommet!"
råber Jakob.
Mor ser op fra baljen.
,,Er det rigtigt?" siger hun glad.
,,Ja," siger Jakob. ,,Jeg har selv set den!"
Mor tørrer sine hænder.
Så går de begge to uden for huset.
Og ganske rigtigt!
Ovre på naboens tag sidder den.
Den synger dejligt.
Jakob synes, den synger om sæler
og fisketure.
Jakobs hund kommer farende
og hopper glad op ad ham.
De voksne hunde skal stå i kæde.
Men Jakobs hund er kun en stor hvalp.
Den hedder Malik.
Og Jakob er sikker på,
den skal være fører-hund,
når den bliver stor.
Hans førerhund!
Jakob henter vand
Der er glat på vejen.
Jakob går meget forsigtigt
med de to spande vand.
Der er ikke så langt fra pumpe-huset
hen til deres hus.
Men spandene er meget tunge.
Han må sætte dem ned på vejen flere gange.
Jakob glæder sig, til det bliver sommer.
Så får alle husene vand
fra tykke gummi-slanger.
Men nu må Jakob gå mange gange
for at hente alt det vand,
hans mor skal bruge.
"Hej, Jakob!"
Det er Rasmus, der råber til ham.
Rasmus er Jakobs bedste ven.
Hans familie er flyttet hertil
for et par år siden.
"Skal vi lege?" råber Rasmus.
"Immaqa! Måske!" siger Jakob.
Rasmus løber ned mod havnen.
Jakob kikker efter ham -
i stedet for at kikke på vejen.
PLADASK! Av!
Jakob sidder midt i en vand-pyt!
Begge spande er tomme!
_ _ _ _ _ _
< - - Tilbage. Klik her for at læse anmeldelser af bogen.