7. bind af serien "Grønlands bøgerne" - Året rundt
af Marianne Slot
Illustreret af Jens Rosing
Ny i kæden
Jakob kikker ud af vinduet.
Luften er tyk af sne,
der vælter ned fra himlen.
Godt, de lige nåede at få alle hundene
hjem fra øen i tide!
Nu ligger de derude i kæden, -
selv om han ikke kan se dem.
De har rullet sig helt sammen -
og ligner store sten,
der er dækket af sne.
Kun Malik er urolig.
Den rejser sig, piver lidt,
trækker i kæden, lægger sig ned igen.
"Den kan ikke lide at være bundet,"
siger Jakob til sin mor.
"Næ, det er ikke så underligt,"
siger mor. "Det har den jo aldrig prøvet!"
Kamikkerne
Mor er ved at ordne kamikkerne.
De er blevet lidt stive
af at have ligget hele sommeren.
Derfor skal de "kamiuttes",
før de bliver taget i brug:
Mor gnubber dem hen over et rundt brædt,
så de bliver bløde igen.
"Kan du stadig passe dine kamikker?"
spørger hun og giver Jakob dem.
Han stikker fødderne i dem.
Der er hundeskind i inderkamikken.
Ahh, hvor er de varme - og bløde!
"De bliver snart for små!" siger Jakob.
Mor sætter sig på hug
og mærker efter hans fødder
uden på kamikkerne.
"Tjah, det kan jeg godt se,"
siger hun og sukker lidt.
"De bli'r først for små til jul!"
siger Jakob.
Mor kikker op på ham og smiler:
"Hm, - ja, det er det jo også snart!"
Fint besøg
Det er søndag eftermiddag.
Den første søndag i advent.
Alle byens børn og en masse voksne
samles oppe på bakken over butikken.
Det er ved at blive mørkt.
Men mod syd er der stadig
et svagt, rødt skær fra den sol,
der snart går ned for vinteren!
"Hvornår kommer han?" spørger Rasmus.
"Snart!" mener Jakob.
Og ganske rigtigt:
Lidt efter råber alle børnene:
"Julemand! Julemand!"
En tyk mand, med rødt tøj
og et stort, hvidt skæg
kommer traskende op ad trappen.
Han baner sig vej
gennem de mange mennesker,
mens han på ægte julemandsmanér siger:
"Ho, ho, ho! Gutaaa, meeqqat!
Goddag, børn!"
Borgmesteren tager imod julemanden
og siger velkommen til alle.
"Lad os synge en julesang,"
siger julemanden.
Og snart efter lyder der
smuk sang ud over byen.
Men lille Miki, Andas lilleúbror,
er ubemærket kravlet gennem folks ben.
Helt hen til julemanden!
Da sangen slutter,
er der stille et øjeblik.
Så lyder det fra den lille dreng:
"Julemand, hvor er dine rensdyr?"
Folk begynder at le, både børn og voksne.
Men julemanden løfter hånden og siger:
"Det var godt, du spurgte, lille ven!
Jeg har sat dem ude ved vandsøen.
De er nemlig lidt bange for mennesker.
Så I må ikke køre derud,
før jeg er taget af sted igen!"
Lidt efter bliver juletræet tændt!
Det ser flot ud - med alle de lys
på det store, grønne træ.
"Tror du, vi får gaver?" smågriner Rasmus.
Jakob trækker på skuldrene:
"Måske en godtepose!" hvisker han.
Borgmesteren holder en tale
om den rare, mørke tid,
hvor alle skal huske
at være gode ved hinanden!
Bagefter deler julemanden godteposer ud
til alle børnene.
Der er et stort æble og noget slik i posen!
"Nu må jeg se at komme videre!"
siger julemanden.
"Der er mange juletræer,
der skal tændes i dag!"
Den sidste sol
Det er blevet koldt.
Jakob er på vej ned til butikken.
Men han kan ikke lade være med
at standse og kikke ud over fjorden
og havet.
Solen står meget lavt hen over Bjørneøen.
"Hej, Jakob!"
Det er Mikael, den nye butiksbestyrer,
der kommer hen til ham.
"Ja, det er ved at være slut med den sol!"
siger han og peger på den glødende kugle.
Mens de står og kikker på den,
synker solen ned bag Bjørneøen.
Den får kanten af fjeldene til at lyse op,
som om der er ild i dem!
"Jeg glæder mig, til den kommer igen!"
siger Jakob.
"Så skal jeg rigtigt ud og køre med Malik!"
"Tager du imod bestillinger på slædeture?"
spørger Mikael.
"Vil du med?" siger Jakob glad.
"Ilumut! Nemlig!" siger Mikael og kikker igen
over på de "brændende" fjeldtoppe.
"Farvel, sol!" siger han og tilføjer:
"Takuss'! Vi ses!"
< - - Tilbage. Klik her for at læse anmeldelser af bogen.