8. bind af serien "Grønlands bøgerne " - Året rundt
af Marianne Slot
Illustreret af Jens Rosing
Mitaartut! De forklædte!
Hellig tre kongers aften,
den 6. januar,
banker det hårdt på døren.
Jakob går ud og lukker op.
Udenfor står der tre mærkelige væsener:
En stor, underlig bjørneagtig kæmpe,
en mindre, sælskindsklædt klovn -
og en lille, forpjusket trold!
Uden en lyd træder de ind i gangen -
og giver sig til at trampe
taktfast i gulvet.
De to største har nogle lange stokke med.
Dem banker de hårdt i gulvet!
Far, mor og Dorte er kommet ud i gangen.
Da de fremmede er holdt op med at banke,
byder mor dem på kager og æbler.
De underlige væsener rækker en pose frem.
Mor lægger "guffet" i den.
Så vender de tre sig om -
stadig uden en lyd - og går ud igen.
"Jeg tror, det var Anda og hans far -
og lille Miki," siger Jakob.
"Det lignede nu ikke Elias," mener Dorte.
"I skal slet ikke gætte!" siger far.
"Det vigtigste er, at de har jaget
de onde ånder ud af huset!" siger mor.
I løbet af aftenen
dukker der flere hold sære væsener op.
Alle tramper og banker onde ånder
ud af huset!
"Nu må vi da være helt åndeløse!" ler far,
da de sidste mitaartut er gået.
Solen vender tilbage!
En dag midt i januar er alle skolebørnene
på vej op ad fjeldet.
Hele formiddagen har børn og voksne
holdt øje med himlen.
I dag må der ikke komme skyer!
Jakob og Rasmus og Anda
har godt med tøj på.
For det er meget koldt.
"Der kommer vist mange i dag,"
siger Jakob og peger på flere voksne,
der også er på vej op ad fjeldet.
Nogle af dem har små børn på skuldrene.
Da de er kommet op på toppen ved varden,
standser de og kikker over mod fjeldene
på den anden side af fjorden.
Kanten af fjeldene gløder,
og et par små, lave skyer
ser ud, som om de er i brand.
Det er meget flot!
"Nu kommer den!" siger Rasmus
og peger over mod de hvide fjelde.
Og ganske rigtigt:
I en fordybning mellem et par fjeldtoppe
stiger den glødende kugle op!
For første gang i over en måned.
Eller rettere: Kun toppen af den.
Alle smiler - og nogle klapper.
Skoleinspektøren deler sangbøger ud.
Og lidt efter synger alle folk
solen velkommen tilbage.
Det varer kun et kort øjeblik, -
så er den væk igen.
Men den kom!
Den kom med lyset
og glæden over den tid, der nu kommer.
"Nu bliver det dejligt
at komme ned i varmen!" siger Jakob.
"Ja, og så skal vi have varm kakao
og nybagte boller! Uhm!" siger Anda.
Fisketur på isen!
Jakob og far er kørt ud på isen.
De har taget 7 hunde med.
En af dem er Malik, Jakobs hund.
"Den er allerede dygtig!" siger Jakob.
For Malik trækker godt.
Dens hale sitrer af velvære,
når den løber foran slæden.
"Ja, den bliver en god trækhund!"
siger far.
De kører forbi de små øer
og længere ud på isen.
Derude står der allerede
nogle andre og fisker, kan de se.
Vejret er fint, -
og solen er nu så højt på himlen,
at den luner lidt.
Så de mærker ikke,
at det er minus 20 grader!
"Unigit!" siger far stille og roligt,
da de er kommet ud til det sted,
hvor de vil fiske.
Og så standser hundene.
"Du kan begynde at hugge hullet,"
siger far og rækker Jakob istukken.
Jakob hugger i isen med seje hug.
Den er blevet tyk, den is,
måske omkring en halv meter!
Så det tager lang tid.
Jakob bliver ret hurtigt træt i armene -
og begynder at svede.
"Nu skal jeg!" siger far -
og overtager tukken.
De skiftes til at hugge
en halv times tid.
Så begynder vandet at piple op.
Jakob fjerner isklumperne med isskeen,
mens far hugger hullet rent.
Nu er det så stort,
at der kan komme en pæn, stor fisk
op gennem det.
Jakob smider sin pilk ned i hullet,
mens far går lidt væk
og hugger et hul mere.
Hvis de er heldige,
kan de komme hjem med mange,
gode fjordtorsk til hundene.
"Jeg har bid!" råber Jakob pludseligt
og trækker linen op.
Han får straks mere varme i kroppen -
af bare glæde!
Et øjeblik efter dukker en pæn fjordtorsk
op i hullet.
Han smider den på isen -
og tager krogen ud af munden på den.
Og så skynder han sig at kaste pilken
ned i dybet igen.
For hvis der er én, -
er der måske mange!
"Nåh, det går da helt godt!"
siger Elias, Andas far,
som er kommet hen til dem.
Han har stået et stykke længere ude.
Nu ligger der 5 fisk
ved siden af Jakobs hul.
De er stive som brædder!
"Jeg har fanget 8!" siger Elias.
Han har ikke taget slæde med,
så fiskene er bundet på en snor,
som han trækker henad isen.
"Nu kommer der én til!" siger Jakob
og trækker op.
Men - lige før den når op til overfladen,
hopper den af. Øv!
"Den var ellers stor", siger Jakob.
Elias nikker og stamper lidt i isen.
"Det hjælper på de kolde tæer!"
siger han.
Solen er lige gået ned bag fjeldene,
da far og Jakob kører tilbage til byen.
På slæden ligger der en sæk
fyldt med fisk.
Dem skal de hjem og rense
og hænge op på deres udhustag.
< - - Tilbage. Klik her for at læse anmeldelser af bogen.